I lørdags fik vores nye hest HOCUS POCUS/RENÉ KJÆR en fornem debut. SKIVE i løb 2/2.060 med spor 7. Overtog spidsen kort efter start og kørte over målstregen med ca 2 lgd. ned til de efterfølgende. Tiden 1.16.5 med vat og det hele i behold. Der er tilsyneladende meget mere i den hest.

I går søndag havde vi FLECHE DE FEU/A LAMY til start på VINCENNES i et 2.850 meter volte. Hesten var hurtigt ude og fik lagt sig i vinderhullet. Da afgørelsen kom var det bare den forkerte ryg. Spidshesten gik helt ned 300 meter til mål og skovlede vores hest helt bagerst i feltet. Men i kraft af sin hurtige afslutning kæmpede den sig frem til en flot 5te plads i en ny rekordtid 1.15.0. Hvis hesten er klar, så kommer den måske allerede til start den 22. ds.