Jeg havde ellers besluttet ikke at deltage i debatten om dansk travsport, men nu må jeg indrømme at jeg er ved at eksplodere. Hvis travsporten er presset, hvordan kan man så bibeholde ja sågar øge administrationen, nye direktører m.v. ,nå ja det er gjort for at øge interessen for nye sponsorer og spillere. Hvad er det sket ? Kan vi få nogle facts, tørre tal f.eks., men endelig ikke en sang fra de varme lande, dem har vi fået nok af.
Hvis man er presset på økonomien og mangler heste, så må man da spare hvor man kan. Er det ikke almindelig logik. Færre løb, færre penge, men stadig den samme administration.
Når DTC har fået tilpas med kritik, så smider man et par lunser ud for at få fred samtidig med at man synger den samme sang om økonomien. Man siger det er blevet og bliver måske endnu vanskeligere tider så er spørgsmålet uværligt: Kan der da slet ikke spares har man været i alle hjørner Det er frustrerende.
Ny strategi, jamen hvad skal den bruges til, når kassen tilsyneladende er næsten tom. Strategien er åbenbart at man får det til at køre så længe så muligt. Er der kritik så giver vi lidt for at få ro i et stykke tid. Det er ligesom modehandleren i Matador der tror det hele bare kører videre, hvis bare han får et lån i banken, selvom forretningen snart ingen omsætning har.
De nye ligaer er alle tiders. Ja for hvem dem der har heste der kan være med. Men hvad med den store bredde. De har fået færre løb fordi en stor del at præmiepengene er gået hertil. Måske er det også med til at underminere travets fortsatte eksistens.
Den ny strategi kunne være en redning, men det er de samme soldater der er sat til at implementere. Hvad kan de pludselig i dag som de ikke kunne gøre tidligere. Ja det går over min forstand.
Jørgen Jensen , den 13. januar 2014 kl 09.45