PAPARAZZI M/Ch Callico (forside foto) fik sin montédebut på banen i Chartres. Et løb over 2.800 meter. Selvom de mandlige jockeyer gjorde hvad de kunne for at puffe og mase den unge pige så fik hun et godt løb som endte med en godkendt 5te plads i tiden 1.15.4. Hesten var meldt hårdt op, men klarede sig flot. Præmien blev gode € 1.250 (ca kr 9.300).
Næste start bliver i Strasbourg den 22 ds. DIXON DARK forventes til start på VINCENNES den 10. ds. og endelig for vores 3-årige hoppe ENCHILADA FACE løbsdebut den 15. ds i NANCY.
I går søndag fik DUBAI/BIRGER JØRGENSEN (tekstfoto) en flot 3die plads i 2 års Grand Prix Consolation i tiden 1.19.4. Hvilket er flot taget i betragtning hvormange kræfter denne store hest bruger for at holde sig i trav. Bare vent om 1 år, så tror jeg den bliver rigtig spændende at se hvordan den klarer sig.
I et liga 3 løb med det kedelige spor 9 fik DONNA DONNA/JEPPE JUEL det optimale ud af hestens slutfinish, som endte med en godkendt 4de plads i 1.16.9.