På mandag den 28. april for vi gensyn med vores nye koldblodshest. Løb 2, 2.140 med 40 meters tillæg og programnr. 6, stiller BODBÄCKSBOZZE/JAN-OLOV PERSSON til start. Hesten har fået favoritværdigheden og så må vi se om den kan leve op til den. Den har jo efter lang tids pause fået det berømte løb i kroppen. Lad os se om det kan blive til en god trio.
Onsdag den 30. april bliver april måneds sidste start. MALT WHISKY (foto) er meldt klar og starter på BJERKE i løb 7, 2.140 et voltestartsløb med 20 meters tillæg. EIRIK HØITOMT sidder i sulkyen og ekvipagen har fået program nr 8 (som første hest i 2den volte). Der er flere gode heste i løbet så det bliver svært. En lille trio i bedste fald.