HarasDuPin_20130116_afc_500px

Første hest i denne uge bliver BALDWIN JET/JARMO NISKANEN på torsdag den 16. ds. Banen bliver ENGHIEN,  Løb 5  Prix De Duras,  et autostartsløb over 2.150 mtr. Samlet præmiesum € 36.000. Hesten har fået det ringeste spor, nemlig, som nr 16 i 2den række. Bliver der plads til en god position og ikke et for langt opløb, ja så har hesten chancen for en god placering helt fremme. Ellers må vi håbe på en god præmie.

Om fredagen den 17. ds. skal vi på AALBORG VÆDDELØBSBANE i løb 5/1.640 mtr med program, nr 4,  igen møde HARAS DU PIN (foto). Denne gang med BIRGER JØRGENSEN i sulkyen. Da hesten er lynende hurtig fra start håber vi på en spids og slut. Men der er et par heste der er faretruende så intet er sikkert på forhånd. Vi håber hesten er klar og glæder os til gensynet.