Vi har 2 starter på tirsdag den 24. ds.
Først på NANTES i Frankrig, hvor vi forsøger med BALDWIN (forside foto) JET i Monté. Jockey bliver Martin Guillaume. Hesten har under træning vist evner i Monté, så vi håber han kan gå glat igennem uden galop.
Senere samme aften løber FAUST BOKO/BIRGER JØRGENSEN (tekst foto) på JÄGERSRO i løb 8/2.140 mtr med startspor 4. Hesten skulle nu være klar og vi tror på en god trio og en lille vinder.
På fredag slutter DIXON DARK af på PONTCHATEAU et 2.800 meter volte med 25 mtr tillæg. Nu skal hesten prøves bagfra. For resten løb den i TOULOUSE i ny banerekord. Meget spændende hest som vi alle følger nøje.

SCISSORS/BJÖRN GOOP tog en flot sejr på FÄRGESTAD travbane i går aftes. Ny rekord for 2.140 mtr auto i 1.14.0.
Vi starter iaften på FÄRGESTAD med SCISSORS/BJÖRN GOOP (forside foto) i løb 8/2.140 mtr. Hesten er i god form og vi tipper en god trio med en lille vinderchance.
Der ser ud til at fremtiden for BALDWIN JET ligger i montéløb. Dens indsats i fredags på banen i VINCENNES første til en hæderlig 6te plads i 1.15.8 for 2.850 meter volte. Efter tung bakketræning og jernsko gik hesten lidt træt til sidst. Da hesten op til start har været meget stresset er der blevet eksperimenteret med både træning og udstyr. Men fredagens start var helt uden stress og med lettere træning og uden sko er det måske den rette vej. Den er meldt til løb igen den 17 juli i LISIUX.
Efter en køretur på 680 km havde vi DIXON DARK/JARMO NISKANEN til start på banen i TOULOUSE. Et 2.150 km autostartsløb, prog nr 8. Efter en rolig start overtog ekvipagen spidsen og ind på opløbet øgedes farten til en overlegen sejr på 6-7 lgd. i tiden 1.15.3. Modstanden var behersket, men alligevel er vi meget spændte på hvor langt hesten rækker. Den står nu med 2 sejre, 1 andenplads og 1 fjerdeplads. Der var € 9.900 (ca dkr 73.000) i førstepræmie. 2 starter i denne måned har bragt ca dkr 110.000 og vi har endnu 3-4 starter endnu i denne måned.