Traditionen tro arrangerer det franske travforbund 2 årlige løb for nordiske koldblodsheste. 4 heste fra Finland, 4 heste fra Norge og endelig 4 heste fra Sverige. Udtagelsen er foretaget efter et kvalifikationsløb for 2 af hestene og de 2 øvrige efter et seedningssystem. NÄRBY KALABALIK har det ikke godt på frosthårde baner med både sko og broddar, men kva hestens gode seedning kom den med blandt de sidste 2 heste. Alle omkostninger for hestene ja sågar trænere, kuske, ejere og andet godtfolk med tilknytning til hestene er betalt. Rejse, ophold og et par frokoster og middage. Natklub med hvad deraf følger er desværre for egen regning. Vi synes det er meget stort og en fantastisk gestus fra fransk travsport. Og tænk hvor stort for hesten og alle os andre at være med til hele 2 løb under samme arrangement og så afvikles begge løb på den franske Nationalbane VINCENNES, hallo. Afgang til Paris på onsdag den 19. febr.. Såvidt vi kan dømme bliver vi omkring 80-90 mennesker incl. staldfolk.
Startlisten for første løb foreligger allerede nu:
Torsdag den 20. februar løb 7/2.100 meter autostart med program nr 8. Kusken bliver den franske topkusk ERIC RAFFIN.
Søndag den 23. februar også et løb over 2.100 meter bliver med mester (Jan-Olov Persson) himself, som kusk. Begge løb er spilleløb og vises på DanToto Live.
Vi har intet kendskab til de øvrige heste andet end både de finske og norske plejer at tage de forreste placeringer. Vi håber på en dejlig tur og oplevelse og så måske en slat penge med hjem.
I begge løb er der en samlet præmiesum på Euro 20.000,00.