LaughingStock_4993_101126

JVB den 25. april:

Løb 6/1.800 meter med SAVE YOUR LOVE/BIRGER JØRGENSEN.  Med program nr 9 og den korte distance bliver det svært. Hvis der bliver et roligt oplæg er der chance for at hesten kan komme med helt fremme. En god trio og hvis det flasker sig en lille vinderchance.

SKIVE den 27. april:

På Musketerdagen, SKIVE TRAVs største løbsdag har vi i stayerløbet LAUGHING STOCK/RENÉ KJÆR. Løb 7/2.900 + 60 meters tillæg med program nr 11. Vores engang så fantastiske stayerspecialist forsøger sig igen i det løb, som den har vundet flere gange. Hesten meldes i fin form, men om det rækker tør vi ikke spå om. Vi håber på en lille trio.

Og endelig i hurtigløbet, Løb 12/1.700 finder vi VÆSTERBO PARADISE/BIRGER JØRGENSEN med program nr 7. På sådanne dage køres der ofte med alt hvad remme og tøj kan holde til og bliver det tilfældet såt kan det blive vores chance. Vi tipser en god trio og tror på at hesten er med på stregen.