Vi har jo fået en forrygende start på året 2017.

Nu venter vi så småt på foråret hvor vi kan forvente at vores 2 3-årige hopper, COCO CABANA og CHEETAH ELEGANCE kommer i gang. Coca Cabana (halvpart), som træneren er meget stolt af, er længst fremme. Træner godt og starter måske til marts/april. Lidt senere med Cheetah Elegance.

Vi skal huske at nævne vores 2-årige hingst DUBAI. En dejlig lærenem hest, som er utrolig nem at arbejde med. Hvornår den kommer til start er for tidligt at spå om. PANTIN havde en lidt hævet kode efter sidste start og er derfor blevet behandlet. Snart startklar. EVITA GREENWOOD er under behandling for en sejlivet halsbetændelse. DONNA DONNA er som sædvanlig altid frisk. Hun er anmeldt til løb på JÄGERSRO den 21. ds.

I Frankrig er BECOME A STAR formeldt til et sulkyløb den 24. ds. på ENGHIEN. Går det godt er det meningen at træneren vil veksle mellem sulky-og montéløb.  DIXON DARK er formeldt til et løb på CAGNES SUR MER den 3. marts og DARLING JET forventes startklar omkring samme tid. Vores 3-årige hoppe ENCHILADA FACE kommer formentlig først til start engang i april måned.