Kommende uge byder på 3 starter. Allerede på mandag den 24. ds starter FLECHE DE FEU/ROBIN BAKKER (forsidefoto)  på højrebanen i SAINT-BRIEUC, som ligger i Bretagne. Løb 5/3.150 med 25 meters tillæg og med program nr 8. Det er svært at bedømme konkurrencen, men med den gode præstation i forrige løb tror vi på en trioplacering.

Dagen efter skal ESTELLE BRODDA/JORMA KONTIO (tekstfoto) i aktion. SOLVALLA i løb 6/2.640 meter med spor 2. Hesten har været ramt af lidt forkølelse så det bliver spændende om hun kan klare sig.

På fredag kommer FANTOCCINI til start, men startlisten foreligger først om et par dage.