Sikke et par dage. 3 starter , 3 sejre. Først fredag den 14. ds. i AARHUS. Først vinder ELDORADO/MORTEN JUUL løb 4/1.800 mtr med program nr 3. Efter recepten spids og slut, oven i købet i ny rekord 1.15.5. Træneren, som for øvrigt bliver bedre og bedre som kusk, mener at nu er udviklingen for hesten begyndt for alvor. Den bliver spændende at følge.
En anden hest, som også er i en rivende udvikling er vore svenske hest FATHER OF SUN, som idag forsøgte sig igen i V 75, klasse II med den dygtige kusk EMILIA LEO i sulkyen, Efter klog kørsel med en god ryg sluttede hesten af og vandt med 1-2 lgd, og har nu kvalifiseret sig til finalen på SOLVALLA. Tiden for de 2.640 mtr volte blev fine 1.16.8. Det må siges at træneren SANDRA LUOMALA har gjort et flot stykke arbejde med hesten som rigtig er blomstret op under hende.
Så sluttede JOKER NEWPORT/RENË KJÆR af i SKIVE med en flot og sikker sejr i løb 4/2.000 mtr, med 20 meters tillæg i voltestart.
Næste uge har vi 2 heste til start på VINCENNES, men herom nørmere.