narbykalabalik

Vi havde takket være det franske og svenske travforbund en dejlig tur til PARIS. Med betalt rejse, hotelophold, flere frokoster og middage så kan man ikke forlange mere.  Der var deltagere ikke bare fra Sverige, men også fra Norge og Finland. Besøg på Gros Bois, en tur til centrum af Paris og endelig til hovedformålet,  løbsdeltagelse af vores koldblodstraver  NÄRBY KALABALIK i konkurrance med heste fra udover Sverige også fra Norge og Finland i 2 løb på den franske Nationalbane Hippodrome VINCENNES. Første gang den 20. ds. med den franske topkusk ERIC RAFFIN i sulkyen og anden gang den 23.ds. med træneren JAN-OLOV PERSSSON. Begge løb med startspor yderst på vingen. I det første løb blev hesten bortdømt fra en fin 2plads. Den faldt på et enkelt galoptrin kort før mål. Efter et perfekt løb i vinderhullet gik den lidt for tidligt ud og samtidig med løse liner og det kostede en galop.

Om søndagen var den programfavorit, men desværre fulgte træneren ikke sit eget oplæg. Gik med 1.000 meter til mål ud i 3spor, hægtede hjul med en anden. Det blev til en 6plads. Begge løb gik over stor bane med distancen 2.100 meter. Det har været en hård tur for hestene. Start i Nordsverige med overnatning på JÆGERSRO og retur igen.

Der blev knyttet et par gode kontakter, som vi måske senere kan få glæde af.

Det er indtrykket at alle havde en god oplevelse og herfra skal der lyde en stor tak til alle som var med til at gøre turen til en stor succes.