Der var væddeløb i bidende kulde lørdag aften på AALBORG Væddeløbsbane.

Vi havde CHIEF ONE/RENÉ KJÆR med i løb 6/1.640 meter, program nr 10. Hesten fik et flot løb og endte på en godkendt 2den plads i 1.14.6, en kraftig forbedring af dens hidtil bedste tid på 1.15.9. Havde kusken ikke skullet korrigere hesten i opløbet, så havde en sejr været endnu tættere på.

PANTIN/RENÉ KJÆR i løb 8 et stayerløb over 3.140 med 20 meters tillæg. Program nr 7. Desværre gik hesten i et forsøg på at få spids halvdelen af distancen som første hest i anden række. Det kostede i opløbet så hesten måtte tage til takke med en 5te plads.