Turen til JÆGERSRO i tirsdag resulterede i et par gode resultater. VÆSTERBO PARADISE i løb 1/2.140 mtr. fik som aftalt en rolig start, blev lukket inde og kom derfor sent ud. Afsluttede bedst af alle og endte på en godkendt 3plads i tiden 1.14.7. Det ser ud til at hesten har fået sin gamle selvtillid tilbage og da den ikke har været særlig brugt, bliver der ved næste start et andet løbsoplæg.
MALT WHISKY i løb 8 over 1.640 meter kæmper som sædvanligt alt hvad den kan, fik hullet lidt sent, men det rakte alligevel til en flot 2den plads i 1.13.9.
Så var det AALBORG igår onsdag, hvor vi med spænding så frem til løb 4 med LAUGHING STOCK/JEPPE JUEL med 40 meters tillæg. Hesten gik et kanonløb og var meget tæt på at slå storfavoritten. Hvis det norske var blevet trukket så havde sejren været i hus. Tiden for de 2.640 meter blev 1.17.2.
Løbet efter sørgede HARAS du PIN/JEPPE JUEL (foto) for en kneben sejr i 1.17.9 for de 2.100 meter. Efter en hård åbning overtog ekvipagen spidsen, men måtte i opløbet kæmpe hårdt for sejren. Hesten er stadig meget urutineret, så der ligger en god opgave foran for træneren og så er der ingen tvivl om at vi får en fin væddeløber.