save your love_1

SAVE YOUR LOVE/BIRGER JØRGENSEN startede ugen på JVC med en sikker sejr den 29. okt. i et stayerløb over 2.880 med 40 meters tillæg. Halvvejs i løbet overtog ekvipagen spidsen og kørte derfra sejren i hus i tiden 1.18.7. Hesten er for alvor med i kampen om årets hest på JVC. Den fører i kraft af flest 2pladser i forholdet til nr 2 og 3. Der er 3 løbsdage tilbage så det bliver spændende at se om hesten kan holde føringen.

I går var Jørgen Jensen på banen Le Croise-Laroche i Lille for at følge vores dejlige 3 årige hoppe i et løb over 2.825 meter. Vejret var på 19-20 gr varmt og med masser af medlevende og livlige tilskuere. Hesten var storfavorit, men måtte i opløbet se sig slået og endte på en 2plads til Euro 5.500.  Fransk travløb er spændende at følge. Der er mange skiftende positioner undervejs og lidt andre køremåder end vi er vandt til i Norden. Det oplever franske kuske bl. andet når de kører i Norden.

Næste start bliver formentlig endnu et Regionsløb den 19. ds. i Mauquenchy med en førstepris på E 13.500 og har den point nok er der finale den 30. ds. på Vincennes med en førstepris på E 38.250.