DIXON DARK/JARMO NISKANEN i løb 1 på VINCENNES fredag d 30. juni i et autostartsløb med program nr 5.
Et åbent løb for 4 og 5 årige heste. Et løb med flere der kunne vinde deriblandt vores hest.
Efter en stærkt forsinket flyrejse og efterfulgt af en taxikørsel midt i Parisertrafikken på en stærkt trafikeret fredag og en lidt usikker taxichauffeur nåede jeg frem til banen ligesom startvognen havde sat sig i bevægelse. Nerverne var kommet lidt på højkant og da jeg samtidig så mellemtiderne med DIXON DARK i spids blev jeg meget spændt på om hesten kunne holde til mål. De første 500 meter i 1.06.5, 1100 meter i 1.08,5 og slut 1.11.2. Hesten holdt og vandt en meget sikke sejr med ca 2 lgd.. Alene tiden indikerer at vi her har en hest lidt udover der sædvanlige. Hesten var efter løbet meget flegmatisk og usædvanlig rolig, ingen pusten og næseborene helt i ro. Den må have store lunger. Hvad kan den ikke udvikle sig til. En fantomtid for en 4-åring, årets hurtigste på en fransk bane (for 4-åringer).
Hjemrejsen dagen efter blev endnu mere kaotisk, men skidt med det – jeg kunne se løbet adskillige gang på i-phonen.