4 spændende starter:

Imorgen fredag den 8. ds. løber FANTOCCINI/ROBIN BAKKER (forside foto) en slags finale på WOLVEGA. Løb 9/2.600 mtr auto, startspor 7. Vi tror på en god vinderchance.

Lørdag den 9. ds. får PARIS BY CASH/TORBJØRN JANSSON (tekst foto) debut for Stald Rita. ESKILDSTUNA i et rammeløb, løb 2/2.140 mtr. Træneren melder alt vel og tror på en triochance.

Senere samme dag får vi en meget spændende start på VINCENNES i Frankrig. Løb 5, kl ca 16.25 starter GRAND ART/M ABRIVARD i et 2.175 meter løb med voltestart. Ekvipagen har fået program nr 1. Hesten skal op mod et par skrappe modstandere, så vi håber kun på en god præmie. Men det bliver spændende at se hvor langt hesten er kommet.

Om søndagen den 10. ds. skal ESTELLE BRODDA/MADELEN BERÅS forsøge sig for første gang i Monté. ESKILSTUNA løb 2/2.140 voltestart . Hesten kender rytteren da hun de sidste par måneder har ridetrænet hesten, så det bliver spændende hvordan den kan klare denne opgave. Den har 20 meters tillæg med program nr 7 (nr 6 i volten).