Lørdag den 27. marts gik GRAND ART/A ABRIVARD et af sine bedste løb. I et 5 års gruppe II løb på Vincennes, 2850 meter sluttede hesten som nr 4 i tiden 1.13.4. Den løb mod nogle af årgangens bedste og fra en bedre udgangsposition (4rde parr udv.)  havde den været med på stregen. Den sluttede de sidste 500 meter af i 1.06.6.

Vores nye 3 årige hingst IF I TELL YOU/G GALORMINI gjorde sig godt på banen i CAEN den 30. marts. Den vandt et 2.200 meter autostart i den flotte tid 1.14.4.

Igår gik SWEET AND WILD/RICHARD L JANSSON glip af en topplacering. På SOLVALLA i et 2.140 meter løb med spor 11 fik den 4 årige hoppe et perfekt løb i vinderhullet. Ind på lige bane kunne det ligne en vinder da spidshesten pludselig galloperede og derved ødelagde chancen for vores hest, der måtte nøjes med en 6te plads.