Vi har valgt at skille os af med 2 af vore heste, som begge er i træning hos JARMO NISKANEN. Det drejer sig om den 3-årige hingst EMERALD HEART og den 4-årige hoppe DARLING JET, som begge er solgt til 2 forskellige amatører.

Vi håber senere at få et par heste med på V 75 dagen i AXEVALLA den 22 ds.

 

Efter et par mindre gode resultater fik DARLING JET/JARMO NISKANEN et godt løb på CABOURG. Løb 5 et hoppeløb med autostart over 2.050 meter. program nr 9 i anden række. Med lidt besvær lykkedes det i opløbet at få plads til en god finish og derved at indtage en flot 3die plads i ny rekord for hesten 1.14.3. Efter billederne at dømme var der rigtig mange tilskuere. Banen, tilskuerfaciliteter og omgivelserne i øvrigt er en fryd for øjet. Altid et besøg værd.

For DIXON DARKS vedkommende søger træneren det rigtige løb, som det sidste eller næstsidste løb inden kvalifikationsløbet til UET finalen for 4-årige heste. Det foregår den 11 sept. på VINCENNES og finalen køres på SOLVALLA. Så hesten og vi går en rigtig spændende tid i møde.

Vi har skilt os af med hingsten Emerald Heart (købt af en amatør), da den ikke opfylder de krav vi har til en løbshest.

DIXON DARK/JARMO NISKANEN i løb 1 på VINCENNES fredag d 30. juni i et autostartsløb med program nr 5.

Et åbent løb for 4 og 5 årige heste. Et løb med flere der kunne vinde deriblandt vores hest.

Efter en stærkt forsinket flyrejse og efterfulgt af en taxikørsel midt i Parisertrafikken på en stærkt trafikeret fredag og en lidt usikker taxichauffeur nåede jeg frem til banen ligesom startvognen havde sat sig i bevægelse. Nerverne var kommet lidt på højkant og da jeg samtidig så mellemtiderne med DIXON DARK i spids blev jeg meget spændt på om hesten kunne holde til mål. De første 500 meter i 1.06.5, 1100 meter i 1.08,5 og slut 1.11.2. Hesten holdt og vandt en meget sikke sejr med ca 2 lgd.. Alene tiden indikerer at vi her har en hest lidt udover der sædvanlige.  Hesten var efter løbet meget flegmatisk og usædvanlig rolig, ingen pusten og næseborene helt i ro. Den må have store lunger.  Hvad kan den ikke udvikle sig til. En fantomtid for en 4-åring, årets hurtigste på en fransk bane (for 4-åringer).

Hjemrejsen dagen efter blev endnu mere kaotisk, men skidt med det – jeg kunne se løbet adskillige gang på i-phonen.

På fredag den 30 ds stiller DIXON DARK/JARMO NISKANEN til start i et åbent løb for 4 og 5 årige hingste.

Det foregår på VINCENNES i et 2.100 meter løb med autostart.

Det er en test, der skal vise træneren hvor hesten står formmæssigt med henblik den seneres kvalifikation til UET-finalen. Vi tror den vil være blandt de 3 forreste. Det er løb 1 med startspor 5,  kl 19.40.

Søndag den 2 juli prøver vi for første gang på dansk bane PANTIN/BIRGER JØRGENSEN i et stayerløb på JVC. Løb 8/2.880 med 40 meters tillæg. Program nr 7, som sidste hest i 3die volte. Selvom den aldrig har løbet højrevejen så tror vi den med det rette løb kan være med helt fremme. Startlisten lover i hvert fald et spændende løb.

Lørdagen blev en rigtig god dag for STALD RITA.

På BJERKE overraskede både PANTIN/TOM ERIK SOLBERG med en flot 3die plads i dagens stayerløb. Fra dårligste startspor program nr 15 til 1ste hest i anden række de sidste 1.000 meter fik hesten en god afslutning. Tiden blev 1.16.1 for de 3.140 plus 40 meters tillæg og hjemkørte nok 25.000. Pladsodds ca 9,00.

Lige så flot klarede DONNA DONNA/EIRIK HØITOMT (tekstfoto) sig med program nr 10. Som en af de sidst betroede tilkæmpede hun sig også en flot tredieplads. Fik ikke det bedste løb(desværre de sidste 1.000 meter, som første hest i 2den række). Men hun klarede det i tiden 1.15.6 for de 2.100 meter og en præmie på nok 22.500. Pladsodds 4,50.

Dagens sidste løb foregik på VINCENNES med DIXON DARK/JARMO NISKANEN(forsidefoto) i løb 9/2.700 volte. Træneren havde forinden proklameret at det skulle være et godt løb for hesten uden at sætte alt over styr, da det ikke er hestens favoritdistance. Han går efter at få hesten kvalifiseret til UET finalen, som er et 2.150 meter løb. Tiden i dag var blot 1.16.2, men præmien var til gengæld god € 14.500

Vor seneste nyerhvervelse PAPARAZZI M.  er en 9 årig vallak e. Express IT og OURASINE. For gammel vil nogen måske mene, men vi mener der kan ligge flere gode år i hesten. Hesten har vist at kunne gå i lange løb og det der gør den ekstra interessant er moderlinien. Nemlig, en halvbror til LAUGHING STOCK. Vi venter på at få den gået igennem, fordi den blandt har galopperet de sidste 3 starter. Ellers tror vi den kan blive et spændende bekendtskab.

Vi har 3 starter i denne uge og alle i morgen lørdag den 10. ds.

Vi starter i Norge på BJERKE BANEN med PANTIN/TOM ERIK SOLBERG i løb 4/3.140 med 40 meters tillæg. Hesten har fået program nr 15, ikke det bedste, men sådan er det. Hvis den er blevet sin urinvejsinfektion kvit, så tror vi den vil tage en af de sidste præmier.

Det samme håber vi i løb 5, et hoppeløb over 2.100 mtr med DONNA DONNA7/EIRIK HØITOMT (tekstfoto), program nr 10.

Dagens sidste start bliver med DIXON DARK/JARMO NISKANEN (forsidefoto) i løb 9/2.700 meter volte med program nr 9. Går det op i en højere enhed tror vi at hesten er med på stregen.

DARLING JET/JARMO NISKANEN gik et preparé løb på banen i LA CAPELLE, et 2700 meter autostarts løb den 30. maj. Fik en hæderlig 5te plads til € 1.000. Næste start forventes at blive den 15. juni.

Fredag den 2. ds.gik COCO CABANA/BIRGER JØRGENSEN et godt løb. Forsøgte spids, men blev lidt fortskrækket, da en konkurrent kom lidt tæt på i et forsøg for at overtage spidsen, gik i en kort galop og endte sidst, men en god opfølgning endte med en 4de plads.

Vores nyerhvervelse PAPARAZZI M./ERIK ADIELSON var på MANTORP i sølvdivisionen på vej til at kople grebet om løbet, men en galop ødelagde chancen. Måske en kuskefejl eller en fejl, der kræver en dyrlægebehandling. Hesten er i disse timer på vej hjem til SKIVE, hvor den skal gå i træning hos MORTEN JUUL.

DARLING JET/JARMO NISKANEN gør come back efter en skadespause på næsten 7 mdr.

Det sker i morgen den 30. ds. på banen i LA CAPELLE, løb 5/2700 auto med program nr 1. Hvordan hesten står i løbet tørt vi ikke gætte på, men blot håbe hun får et godt løb.

Så har vi en spændende start  med vores halvpart på fredag den 2. juni på HALMSTAD. COCO CABANA/BIRGER JØRGENSEN  i løb 9/2.140 meter volte. Program nr 1. Går hun fejlfrit skal hun være med på stregen.

Status:

Vi leder efter et løb til COCO CABANA og ellers ikke flere starter i denne måned.

DONNA DONNA og måske PANTIN, hvis han bliver klar, forsøger vi at finde løb til engang i starten af Juni måned.

CHEETAH ELEGANCE synes træneren skal vente et par måneder inden næste start.

EVITA GREENWOOD behandles for en mindre blødning på et gaffelbånd og her må tiden vise hvornår den bliver klar.

DUBAI udvikler sig som forventet, men det er dog for tidligt at spå om starttidspunktet.

DIXON DARK starter formodentlig på VINCENNES den 10. juni.

DARLING JET, ENCHILADA FACE kommer formentlig til start i juni måned medens de andre, EMERALD HEART og ENADORA nok må vente til engang i juli måned.