ENCHILADA FACE/JARMO NISKANEN skuffede ikke favoritværdigheden. Den vandt en sikker sejr i løb 2/2.800 + 25 meter med 1 lgd. til de efterfølgende. Efter en god start lå hesten 3die par udv. og med 7-800 meter tilbage rykkede ekvipagen og overtog spidsen. Løbet blev vundet i ny rekord 1.14.5

CHIEF ONE/RENÉ KJÆR skuffede desværre. Holdt sig i trav, men sluttede på sidstepladsen.

Allerede i dag mandag har vi 2 heste til start.

Først i AALBORG løb 5 med CHIEF ONE/RENÉ KJÆR (forside foto), program nr 2. Der er foretaget nogle udstyrsændringer og hvis de kan holde hesten i trav, så er den med helt fremme med en lille vinderchance.

Ca. 10 min senere på banen i LILLE skal ENCHILADA FACE/JARMO NISKANEN (tekstfoto) i løb 2/2.800 mtr med 25 mtrs tillæg forsøge at kvalifisere sig til finalen i et såkaldt regionalt mesterskab. Hesten er rigtig godt gående og til dagens løb er den vindertippet. Det bliver trænere som køre idet den vanlige kusk ADRIEN LAMY er udelukket indtil den 11. ds.

DONNA DONNA/RENÉ KJÆR indfriede forventningerne i gårsdagens stayerløb på LUNDEN. Fik en flot 2den plads i 1.16.2 for de 2.950 meter med 60 meters tillæg.

Nu ser det ud til at den 5-årige hoppe er ved at finde melodien igen. Vi ser frem til næste løb.

I morgen søndag den 7. ds forsøger DONNA DONNA/RENÉ KJÆR sig igen i et stayerløb. I LUNDEN løb 2/2.950 med 60 meters tillæg, som eneste hest i 4rde volte., program nr 4. Et lidt specielt løb hvor der kun starter 1 hest i hver af de første 4 volter. Først i 5de volte starter der 4 heste, i alt 8 heste i løbet.

Hvis hesten bliver sparet i starten og ikke selv skal lukke hullerne til de foreste, men vente og få en ryg på de bagved startende og derved spare kræfterne til afslutningen, så kan hun godt forventes at være med i afgørelsen.

COCO CABANA/RENÉ KJÆR (forside foto) i BILLUND et løb over 1.600 meter. Fra spor 1 kunne det blive en topplacering, men måske gik det for stærkt. Hun startede med en galop kom godt med, men endnu en galop kort før lige bane ødelagde chancen. Den sluttede imidlertid rigtig godt af til en 4rde pl,ads. Det er rent gætværk om den kunne have vundet hvis den havde undgået den sidste galop.

Om aftenen løb ENCHILADA FACE/A LAMY (tekstfoto)  på VINCENNES et 2.850 meter langt løb. Fik en udmærket start og tog spids, men som det som regel går i Frankrig bliver spidsen angrebet adskillige gange og pludselig sidder ekvipagen 4-5 indv.. Ind på lige bane afsluttede hesten dog bedst af alle og nåede en placering som nr 4 i 1.14.7. Træneren fortæller at hoppen bliver bedre og bedre. Han mener den ligger lige under de bedste i årgangen.

Fredag den 28. ds har vi 2 heste til start. Først COCO CABANA/RENÉ KJÆR(forside foto) i BILLUND. Løb 4/1.600 meter med program nr 1. Hesten har været ned i en downperiode men meldes nu klar. Distancen er en fordel og sporet perfekt. Vi tipser en god trio.

Samme dag om aftenen på VINCENNES i løb 4/2.850 meter med program nr 2 har vi ENCHILADA FACE/A LAMY (tekstfoto). Hesten er blevet bedre og bedre og selvom hun er meldt lidt hårdt op så overraskede hun i forrige løb. Vi tipser derfor en god trio. Løbet afvikles kl 21.09 og der er spil på Dantoto.

INDI DI QUATTRO/RENE KJÆR gik i søndags på LUNDEN et godt og sikkert løb, spids og slut i tiden 1.20.2. Den sluttede de sidste 500 mtr i 1.14.9.

Lidt senere på dagen på VINCENNES skulle FANTOCCINI/A LAMY indfri favoritværdigheden. Desværre kom der efter 7-800 meter en umotiveret galop. Næste start bliver formentlig den 11. okt.

I går deltog ELDORADO/RENÉ KJÆR (forsidefoto) i et fremvisningsløb på SKIVE TRAV. Den gik fint i 1.27.0 uden galop.

Søndag bliver en spændende dag.

Først debuterer vores nye svenske 3-åring INDI DI QUATTRO/RENÉ KJÆR(forside foto) på Lunden i løb 1/2000 mtr volte med program nr 3. Hesten er et totalt ubeskrevent blad.

Kan den holde sig til travet spås den en god vinderchance.

Det samme gælder FANTOCCINI/A LAMY (tekstfoto). Der ligeledes søndag også kommer til start. Blot bliver det på VINCENNES i løb 2/2.700 mtr med program nr 6. Kusken kan tillade sig en rolig start da der kun er tilmeldt 8 heste. Dog er modstanden skærpet siden sidste start. Løbet afvikles kl 14.35.

I går søndag forsøgte DONNA DONNA/RENÉ KJÆR sig i et stayerløb på SKIVE TRAV. Selvom hesten gik i galop 3-400 meter før mål voldte distancen tilsyneladende ingen problemer. Kusken måtte flere gange “redde” hesten da banen på grund af meget voldsomt skybrud nærmest var “hullet” at løbe på. Men hun kommer igen.

Anderledes gik det idag på VINCENNES i et 2.700 meter løb. ENCHILADA FACE/ADRIEN LAMY fik et perfekt løb. Hoppen er både hurtigt fra start og også hurtigt i opløbet. Overtog hurtig spidsen for kort efter at slippe til storfavoritten. Et godt udgangstempo blev hurtigt afløst af et lavt tempo. Ingen turde tilsyneladende udfordre favoritten. Således en god ryg. Først de sidste 3-400 meter blev der atter tempo på. Hullet kom hurtigt og selvom snoren til ørehætten sprang lykkedes det nøjagtigt på at komme først over målstregen. Tiden blev 1.15.7. Træneren udtaler at hun er blevet bedre og bedre i træningen så han var ikke overrasket over sejren. Det bliver spændende at se om det rækker til fremtidige løb.

Kommende løb: CHIEF ONE d 16 ds. i AALBORG,  FANTOCCINI d 23 ds. på VINCENNES og INDI DI QUATTRO på LUNDEN samme dato og endelig COCO CABANA i BILLUND d 28. ds.

På søndag den 9 ds. i SKIVE forsøger DONNA DONNA/RENÉ KJÆR (forside foto) sig i et stayerløb. Løbe 5/2.950 mtr med 20 meters tillæg. Program nr 4 (startspor 1 i 2den volte). Hoppen har aldrig tidligere prøvet et løb på denne distance, så det bliver spændende om hun rækker. Træner og kusk mener at hun med det rette rygløb godt kan være med på stregen. Vi ser frem til et spændende løb.

Mandag den 10. ds  er der på VINCENNES gensyn med ENCHILADA FACE/ADRIEN LAMY. Løb 8/2.700 mtr volte. Ekvipagen har fået program nr 8.  Hesten blev i sidste løb diskvalifiseret og blev efterfølgende behandlet i en kode. Der er rigtig gode heste med i feltet, så det bliver spændende at se hvor godt hun kan klare sig. Der er spil til løbet, som også vises på Dantoto Live kl 15.35.