DONNA DONNA/THOMAS UHRBERG på Lunden d 26. aug. i løb 4/2.000 mtr med program nr 2. Fik desværre en uheldig position, som første hest i 2den række.Kæmpede som sædvanlig til det sidste og fik en fin 4de plads i ny rekord 1.14.0.

Fortsætter hun så varer det ikke længe før hun kommer først over stregen.

Det er for en engageret hesteejer trist at følge debatten om den diskvalificerede travhest Balder, som gik glip af deltagelsen i travsportens største løb, Derbyet.

Korruption er et stærkt ord. Men for nogle svært at undgå, når sporten tillader brugen af dommere, som gerne må have et ejerforhold til en travhest og følgeligt en vis tilknytning til samme hests træner. Særdeles når begrundelsen for at bruge helt uafhængige dommere er et spørgsmål om økonomi.

Jeg har gennem årene adskillige gange diskuteret dette problem med trænere og kuske, men som af hensyn til deres levebrød ikke tør stå frem med deres lignende kritik. Havde det været min hest og jeg selv havde været istand til at vurdere at det var en fejldom, ja så havde det været min sidste dag i dansk travsport. Netop fordi DER ALDRIG MÅ VÆRE TVIVL OM DOMMERNES UAFHÆNGIGHED.

Det næste problem, som er meget enkelt at løse. Det må ikke være tilladt for en kusk at køre en anden træners hest, hvis kusken selv har en hest med i samme løb. Det være sig en hest, som han har i træning og ligeledes en hest, som vedkommende er helt eller delvis ejer af.

I Sverige og Frankrig er det påbudt at træneren, som kusk, altid skal køre en hest, som han er helt eller delvist ejer af uanset han måske har en bedre egen trænet hest, men med en anden ejer i samme løb. Ligeledes er det ikke tilladt i samme løb,  at køre en anden træners hest, hvis vedkommende selv har en egen trænet hest med.

Når udenlansk travpresse skriver korruption i Dansk Travsport, så er det et alvorligt problem, som DTC må tage officiel stilling til.

Jørgen Jensen

PAPARAZZI M/BIRGER JØRGENSEN på Lunden sønd d 13. ds. i løb 1/2.000 mtr. med prog nr 3 blev til en skuffende 5te plads i tiden 1.15.1. Det hele så ud til den kunne blande sig i topstriden, men det var ligesom om den ikke vil gøre arbejdet færdigt. Nu prøver vi den i et stayerløb og senere måske lidt ridetræning. Det kan være den skal prøves i Monté.

Vores 4-årige hoppe DONNA DONNA derimod fortsætter med at imponere positivt. Med THOMAS UHRBERG i sulkyen,  løb 9/2.140 meter på JÄGERSRO med program nr 12. På trods af sporet og en imponerende slutspeed endte ekvipagen på en flot 3die plads i ny rekord 1.14.4. Vi glæder os til at se hende igen. Formodentlig på LUNDEN den 26 ds.

Løb 1 på LUNDEN imorgen søndag bliver med deltagelse af PAPARAZZI M program nr 3. Et 2.000 meter auto. Hvis hesten får det rette løb så kan en trio placering være indenfor rækkevidde.

Starten på JÄGERSRO den 25. ds. blev for DIXON DARK/JARMO NISKANEN (forside foto) vedkommende,  desværre en stor skuffelse, idet hesten allerede i første sving gik i galop. Ærgeligt for spillerne, da den var favorit til at vinde. Den er tiltænkt endnu et par starter i Frankrig inden prøven til UET finalen.

Fredag den 28. ds. måtte vi desværre slette CHEETAH ELEGANCE, da baneforholdene ikke var optimale på grund af den megen regn. Det lykkedes dog inden da at få DUBAI/BIRGER JØRGENSEN godkendt i et prøveløb, 2000 + 20 meter i den gode tid 1.23.1.

Så kom dagen i dag hvor vi glædede os til at se vor nyerhvervelse CHIEF ONE/BIRGER JØRGENSEN på banen i AARHUS. Løb 6/1.800 meter Jydsk 3-årings Grand Prix Consulation med program nr 8. Ikke det bedste spor for en hest der går bedst i spids. Men det lykkedes overordentlig godt for ekvipagen, som tog en sikker sejr i tiden 1.18.2. Tak til opdrætter PETER RUDBECK for vi måtte få lov til at købe hesten. Den agter vi at føre meget forsigtigt frem, så den til næste år kan vise hvad den indeholder. Vi tror, vi kan få meget glæde af.

Ugens sidste start samme sted, blev løb 9/1.800 meter med PAPARAZZI M (tekstfoto) med program nr 9.  Selvom det kun er 8 dage siden sidste start fik den tilkæmpet sig en 5te plads i tiden 1.14.8.

I morgen fredag den 28. ds på BILLUND TRAV stiller CHEETAH ELEGANCE/BIRGER JØRGENSEN(forside foto) til start i løb 1/1900 meter med program nr 1. Hesten fungerer nu fint i træningen og vi forventer at se den mellem de 3 første.

På søndag den 30. ds.  har vi vores nye hest CHIEF ONE/BIRGER JØRGENSEN  med i løb 6/1.800,  Jysk 3 års Grand Prix, Consolation.  Ekvipagen har fået program nr 8. Da hesten kun har været i vort regi i ganske få dage er det svært at bedømme chancerne, men vi tror den godt kan blande sig blandt de første.

I løb 9/1.800 forsøger vi PAPARAZZI M/BIRGER JØRGENSEN. Selvom den løb sit hidtil hurtigste løb på 2.140 meter i sølvdivisionen på AXEVALLA sidste lørdag, blev det desværre til en placering udenfor præmierækken. Alligevel tror træneren den kan gøre det bedre her. Vi ved ikke om højrevejen rundt  bliver et  problem for hesten, men går det selv med spor 9, så tror vi på en trioplacering.

PS. Samme dag i BILLUND går vores 2-årige hingst DUBAI prøveløb med BIRGER JØRGENSEN i sulkyen.

Blandt flere af ugens interessante starter har vi vores prægtige hingst  DIXON DARK/JARMO NISKANEN på JÄGERSRO i morgen tirsdag den 25. ds.. Løb 7 et 4-års løb over 1.609 mtr.

Det er for træneren en test for at se hvordan hesten klarer sig på en 1.000meter bane med lidt skarpere sving end den er vant til. Og det afhænger os lidt af hvordan den har taget den lange tur fra Paris. Hesten er altid bedst fra spids og går det godt så skal den være med om afgørelsen. Vi tror der kan blive slået rekord på distancen. Det kan blive et uhyre spændende løb.

Senere på ugen kommer CHEETAH ELEGANCE til start på BILLUND og vores nyerhvervelse CHIEF ONE og hvis den er klar måske PAPARAZZI M. i AARHUS. Men herom lidt senere.

Det gik lidt modsat af hvad vi troede med vore 3 starter i lørdags på AXEVALLA.

COCO CABANA/ERIK ADIELSSON blev diskvalifiseret for galop. Kusken har efterfølgende anbefalet en anden balance de næste par løb og ændrer det hestens ageren så bliver det helt sikkert en kanonhest, men først til næste år.

DONNA DONNA/ERIK ADIELSSON(forside foto) i V 75-5 gik et sejt løb. På trods af en lidt vanskelig position fik hun alligevel tilkæmpet sig en flot 4rde plads. Flot kørt af kusken.

PAPARAZZI/ERIK ADIELSSON(tekst foto) i V 75-6 var stærkt forbedret i forhold til den forrige start. Desværre indrømmede kusken at han gik for tidligt i angreb for så nægter hesten at fuldende. Den opgiver inden mål.

I næste uge har vi en god nyhed samt et par spændende starter.

Lørdag den 22. ds. har vi 3 heste til start på AXEVALLA.

I løb 4/2.140 volte finder vi COCO CABANA/ERIK ADIELSSON med program nr 1.

Kan hesten få spids skulle der være en god chance for en topplacering.

I løb 9 V 75-5 starter DONNA DONNA/ERIK ADIELSSON i Kl II et 2.140 meter auto med program nr 4.  Det er et stærkt felt og vi håber hun kan komme hjem med en af de sidste præmier.

Og endelig i løb 10 V 75-6 , sølvdivisionen, et voltestartsløb over 2.140, finder vi vor nyerhvervelse PAPARAZZI M/ERIK ADIELSSON, program nr 5, som vel nok, er det dårligste spor af alle. Her gælder det samme at vi håber på en af de sidste præmier. Efter ankomsten til MORTEN JUUL er hesten blevet behandlet i en forkode og i en bagkode og skulle efter sigende være i en rigtig god form. Måske kan den overraske.

Vores bedste chance er nok  COCO CABANA.

 

 

I et opvisningsløb på SKIVE TRAV den 10 ds. viste vores 2-årige hingst DUBEI rigtig fine takter. Den er blevet dejlig langbenet og gjorde intet forkert. Flot trav – ja dens udvikling bliver rigtig spændende at følge.Den fuldførte indenfor de givne tidsrammer.