LAREDO KING med STEFAN SÖDERKVIST lægger imorgen ud på ÅBY i løb 3/2.140 mtr.. Program nr 9 betyder at hesten forhåbentlig kan få et godt rygløb og så håbe på at hesten kan overraske med en god slutspeed. Feltet er stærkere end de foregående gange så det bliver svært, men vi håber på en god præmie/en lille trio.

I løb 9/2.640 meter volte får vores HARAS du PIN (foto)  Sveriges debut med JOHNNY TAKTER i sulkyen. Spor 12 er selvfølgelig det værst tænkelige startnr., så vi sætter vor lid til lidt held og i særdeleshed til kusken. En god præmie/en lille trio.

MALT WHISKY (foto) på ÅBY den 21.ds. endte på trods af den fine tid 1.12.7/1.640 mtr. uplaceret. Kusken var dog yderst tilfreds med indsatsen.

VÆSTEREBO PARADISE på LUNDEN idag ydede en kanonindsats og blev nr. 2 i 1.13.1 på 1.600 mtr. en distance som  ikke  rigtig passer til hesten. Men her en yderst tilfreds JEPPE JUEL.

JEPPE JUEL har valgt at starte MALT WHISKY (foto) på ÅBY imorgen aften den 21. ds.. Det bliver i løb 8/1.640 mtr. og med et acceptabelt startspor 9. Vi håber den kan placere sig blandt de 3. Forhåbentlig kan den få et godt rygløb og så i opløbet udnytte open stretch. En god trio og en meget lille vinderchance.

Søndag den 24. ds. forsøger JEPPE JUEL sig med VÆSTERBO PARADISE på LUNDEN i løb 4/1.600 mtr. Paret har fået spor 3. Der er kun 6 heste tilmeldt deriblandt Classic Grand Cru. Den bliver svær at knække, men vi tror at JEPPE JUEL efter et par afventende løb nu forsøger at satse. Så må det briste eller bære. Det bliver forhåbentlig et spændede løb.

En af vore stærke forbindelser har startet en internet virksomhed   Rombo.dk   med Danmarks førende udvalg af god Rom, samt et bredt udvalg af Whisky, Cognac m.m.

Stærke priser med hurtig og billig levering. “KLIK” på logoet nederst til højre på forsiden og se det gode udvalg.

Vi har haft en snak med årets kusk 2012 JEPPE JUEL, som her på fotoet ses med vores gamle hæderkronede TYCOON BOKO.

JEPPE JUEL fortæller at året 2012 er det bedste han nogensinde har haft både som træner og som kusk. De største sejre var i COPENHAGEN CUP med Bo Westergaard trænede WISHING STONE. Så fulgte Kriteriet med egentrænede SPIKELD og endelig finalesejren i GOLDEN CUP med hesten OTTO HORNLINE. Med en præmie alene til kusken, som er noget af det højeste i Europa. Senere samme dag slog han også til med genopstandne VÆSTERBO PARADISE, som i opløbet slog selveste Mathilde Trøjborg.

Hvilke forhåbninger har JEPPE JUEL så til 2013 ?

Det bliver svært at følge op på året 2012, men som træneren  siger så giver han aldrig op. Nogle af hans årgangsheste, som han har store forhåbninger til kommer først til start, når frosten er gået af jorden. Så har han bl. andet VÆSTERBO PARADISE, som han tror får en rigtig god sæson og ligeledes hædershesten MALT WHISKY, som han også spår en rigtig god sæson.

Så slutter JEPPE JUEL af med ønsket om en ny hest fra STALD RITA. Nu må vi se om årets kusk gør sig fortjent hertil.

Herfra ønsker vi JEPPE JUEL en rigtig god sæson 2013.

Turen til JÆGERSRO i tirsdag resulterede i et par gode resultater. VÆSTERBO PARADISE i løb 1/2.140 mtr. fik som aftalt en rolig start, blev lukket inde og kom derfor sent ud. Afsluttede bedst af alle og endte på en godkendt 3plads i tiden 1.14.7. Det ser ud til at hesten har fået sin gamle selvtillid tilbage og da den ikke har været særlig brugt, bliver der ved næste start et andet løbsoplæg.

MALT WHISKY i løb 8 over 1.640 meter kæmper som sædvanligt alt hvad den kan, fik hullet lidt sent, men det rakte alligevel til en flot 2den plads i 1.13.9.

Så var det AALBORG igår onsdag, hvor vi med spænding så frem til løb 4 med LAUGHING STOCK/JEPPE JUEL med 40 meters tillæg. Hesten gik et kanonløb og var meget tæt på at slå storfavoritten. Hvis det norske var blevet trukket så havde sejren været i hus. Tiden for de 2.640 meter blev 1.17.2.

Løbet efter sørgede HARAS du PIN/JEPPE JUEL (foto) for en kneben sejr i 1.17.9 for de 2.100 meter. Efter en hård åbning overtog ekvipagen spidsen, men måtte i opløbet kæmpe hårdt for sejren. Hesten er stadig meget urutineret, så der ligger en god opgave foran for træneren og så er der ingen tvivl om at vi får en fin væddeløber.

PXLS webdesign og produktion 

Vi håber at I syntes om vores nye hjemmeside, som er skabt i tæt dialog med Karsten fra PXLS.

Karsten har leveret en total-løsning, hvor PXLS tager sig af den tekniske drift staldrita.dk,  så vi kan koncentrere os om at sikre Stald Ritas fortsatte succes og opdatere hjemmesiden med spændende nyheder og øvrigt indhold.

Kunne I tænke jer at høre mere om fordele og muligheder ved en hjemmeside fra PXLS, er I velkomne til at kontakte Karsten på tlf. 2728 6522 eller kc@pxls.dk.

God fornøjelse med det nye staldrita.dk

 

laredoking_1198_101010

LAREDO KING/JOHNNY TAKTER gik et kanonløb, sit hidtil bedste nogensinde på Jægersro den 9. ds. Løb 4/2.1450 mtr. Efter en heftig åbning i en 12 tid på en meget tung bane overtog paret, efter 500 meter, spidsen. På trods af et par tryk undervejs vandt hesten i 1.16.1. Hesten holder sig i en rigtig fin form, bliver bare bedre og bedre.

LaredoKing_5913_0901252
Efter en lille pause ruller vi afsted igen. Starterne skal åbenbart komme i klumper.

Den 9. ds  lægger vi ud i et rammeløb på V 75 dagen på JÆGERSRO med LAREDO KING/JOHNNY TAKTER (foto) i løb 4/2.140 meter spor 4. Vi så i den foregående start at hesten er blevet mere starthurtig så det bliver spændende hvad TAKTER finder på. Men en trio tør vi godt tipse og med det rette løb kan man aldrig vide ..

Den 12 vender vi tilbage til JÆGERSRO. Denne gang med JEPPE JUELS VÆSTERBO PARADISE i løb 1 over 2.140 med startnr 1. Sporet er ikke optimalt men da der kun er 6 heste til start så tror vi på en lille vinderchance.

MALT WHISKY er også taget med til løb 8 og et godt startnr 4. Det bliver over sprinterdistancen 1.640 meter. En god trio med en lille vinderchance.

Så vender vi næsen hjemad nærmere bestemt til AALBORG med 2 af MORTEN JUUL trænede heste.

Den 13. ds. i Løb 4/2.600 meter med 40 meters tillæg har vi LAUGHING STOCK/JEPPE JUEL startnr 8 ene i sidste volte. Der er et par gode heste med 20 meters tillæg og derfor tør vi kun tro på en god trio.

Allerede i løb 5/2.100 meter med spor 4 prøver vor nye tysker HARAS DU PIN/JEPPE JUEL Da det er en god hest tør vi godt tippe en god trio og en lille vinder.Laredo King

 

LAREDO KING/STEFAN SÖDERKVIST gik et rigtig godt løb på ÅBY den 24. ds. 2.140 meter i 1.15.6 som rakte til en flot 3plads.